Antonius

Antonius den Store (251-356)

I dag mindes vi st. Antonius den Store, en foregangsmand for de kristne eneboere, der omkring 300-tallet flygtede ud i ørkenen fra den spirende romersk-kristne kultur. Her ville han søge Guds ansigt i ydmyghed og selvforglemmelse, fri fra fristelsen til at finde sig en behagelig position i et samfund, hvor man nu kunne høste ære fra mennesker ved at følge Kristus. Midt i sin ihærdige bøn og faste, modtog Antonius dog følgende åbenbaring:

 I byen er der én, som ligner dig. Af profession er han læge, og han giver alt, hvad han har tilovers, til dem, der har brug for det. Og hele dagen synger han “Hellig, hellig, hellig, er Gud den almægtige” sammen med englene.

 Nok er Antonius et strålende og inspirerende eksempel for os, hvad angår fokus på det væsentlige og vilje til at give afkald på sine behov. Men selv midt i denne radikalitet kunne han blive fristet til at sammenligne sig med andre mennesker og rose sig af den måde, hvorpå han skilte sig ud.

 Er den guddommelige irettesættelse, Antonius modtog, ikke en slående manifestation af både Treenighedens og inkarnationens principper?

 Uanset hvor helhjertet, jeg følger og stræber efter det guddommelige væsen, må jeg samtidig vide, at dette væsen kan vise sig i en helt anden skikkelse — en helt anden person — end jeg havde forestillet mig. På samme måde som Faderen, Sønnen og Ånden er forskellige personer, der deler det samme væsen. Jeg kan kun sammenligne mig med selve Guds væsen (og derved få min egen utilstrækkelighed at se), ikke med nogen anden person, for det er altid muligt, at denne anden person reflekterer Guds væsen meget bedre end jeg, men på en måde, jeg ikke forstår.

Eller ud fra inkarnationens princip: Jeg skal altid søge at lade Ordet blive kød i mit liv. Men som det viste sig ved Jesus, som var én bestemt person med én bestemt familiebaggrund i én bestemt kultur, bliver Ordet til kød på meget specifikke (og derfor meget forskellige) måder. På én måde hos den asketiske eneboer i hans fattigdom og isolation; på en anden måde hos den gudfrygtige erhvervsdrivende med hans rigdom og anseelse.

Advertisement