snubler fortløbende
fremad i fart over asfalt
i kredsløb i frygt over asfalt
frem mod balancen derhenne,
derhenne, svævende sitrende
hud henover bidende småsten
gnidningstænder truer forneden
i fart ind under nervebaners satellitflugt
forbi dig med dit bjæffende bæst i spring
med savl efter strålen der fanger sol og vander din grønne perron
jeg styrter forbi i min snublende bane
velholdt grønt i gennemkørsels sløring
havens briser svaler stilstandens
flagrende flab, men gnider hedt mod flugten
river og smelter med helvedes sydende kærtegn,
brænder fedt af kødsatellitten
som trækker sit skoldende skumsprøjt
fækalt som et faldende ar på ligusterhimlen
og regner svitset gråt, som saft mod kul på grillen
således trukket hen over plænen, hen mod skabet kådheds pels -
friture koagulerer i håret, og tatoverer beskidt,
siver svedent lag i lag med klynk og nøgenbrændt hud -
fido vrider og tværer sin tamheds ynk ud i det velholdt grønne
med et fint lag bræk
og jeg blev stående foran dem.
Frastødt af lugten
(som udtværet svimmelhed der rådner
i en betonkælder med subtilt flimrende lysstofrør)
undlod jeg at æde dem,
og vrangsiden af min totale træthed
var som panserglasruden
mellem tigerhaj
og kernefamiliens beskuende kvalitetstid.
Grimhed bestod;
jeg har fralagt mig tavlesvampen -
eller viskelæderet -
eller glasskraberen -
Og lader et nyt lag rigdom størkne.
hver især
den andens krumme spejl
planeter i køligt glimtende
kredsløbs refleksion
under hårdt rundede overfladers
afbøjede kausalitetstegning
den ene
af den anden
i sig selv
henholdsvis
stål griber stål
i indbyrdes tyngdespejlings
uendelige favntag
side om side
uskelneligt sølvglinsende
tosomheds indforståede massivitet
således hviler en andens øjne
på mine skuldre
in a fern-covered
star-circled cave
inside the wildest of gardens
silent pathless pregnancy
of birth-dense vegetation
and humid nebulae
in the primeval courts
of all that twinkles and grows
away in a grubby hole among
the starlight-sappy roots
at the bottom of nature
there my love is to be found
jeg møder dit blik ligesom
tredive tons dieseldreven industri i fart
fryser fast bag chaufførens tidsløst
nærdødsskidende grimasse
fem centimeter fra muren
i det sidste millisekunds papirstynde flade
den ubevægede stilstand
i to dimensioner
skærmen som spærrer for din tid og min
for tiderne smadrer imod den fra begge sider
som godstog
med vogn imod vogn imod vogn
og metal der vrides
i slægt efter slægt
II.
du skinner med titusind dages skær
der svulmer som himlen
og sprænger mit kælderrums ruder
du skinner så alt blilver ét
så sofa og lampe og seng
forsvinder i skarphed
eller samles i hvidt som Hiroshima
mit mørke forråder min krop
mit mørke, mit mørke
alene i lys
uden skygger der fletter sig ind
mellem fingre
og tegner mit ansigt som kærtegn
skelner kød fra kød
kujonerne flygter
forlader mig blottet
som havet i sølvstimers vold
du skinner igennem
intet mod væggen
for hvad er et sind uden skjul
III.
dit sprog et stålskelet
for vort mødes bygningsværk
hvor jeg kradser løs
på murenes indersider
betongrus og uciviliseret sprukne
stumpende tilblodsdesperate negle
uset i kælderen
under din stemmes konventionsmatrikel
dit hjertelige gab til hilsen spyr
en svirrende mundfuld ordpartikler
skingert snurrende barberbladshvepse
ottende plages mangfoldigt hastende sværm
af munde bestormer mit hjertes kornmark
høfligheds monstrøse masse i formation
på veltalenhedens enstemmige vinger
og jeg forstenet i overlydsbraget
mit kød er gopler i en storm af metal
lydbølgers spastiske voldsdæmoner skyller
gennem muskler der ynkeligt giver sig hen
som skøgehjertet
til elektrochokkets orgie
afsindigt ormekrympende
rykkes sener løs med successive smæld
som maskinpistolers ild trækker spor
hen over kroppens afskrællende hudkonturer
de svedne ørkenflagers vindsmuldren
under helvedes haglbyge
IV.
kantede kurver i klodset nøgenhed
nervøst tyndslidt hud i klemme
mellem knoglers begær
hvidkalket indbyrdes slid
utrætteligt sprænger ensomheds fibervæv
klamt og begærligt som våd papyrus
men udtørret færdiggrædt som pergament
knæskal og hofteskål
voldsomt sidste liderligste fremstød
på denne kolde grottes dansegulv
bagest i skygge
vi gnaver sanseløst
gnider aggressivt
med hudløs kalkblottetheds intimitet
ribben skurrer frontalt mod hinanden
i udhungret parringsleg
brystbens kalkplader skraber sygeligt
febrilsk som møllesten
knogler i akavet ledforvridning
søger en ny position
for at gennemtrænge det hårde
frustreret insektklikken
hjælpeløst på ryggen strandet
fastklemt under eksoskelettets
dødskrampevægt
skjold mod skjold
med sammenfiltrede kindbakker
brodden splintres mod din blanke skal
sygtgrønne giftstænk
fattigt klamrende dødninges
stivhedsfingre
søger sprækker i brusk
for at tvinge sig vej til det bløde
sort mekanisk som en edderkop
tænder mod tinding
skraber hulest hvor laget er tyndt
tænder som splintres
i indbyrdes skæren uden tunger
inderst inde bag sultedøden
hungrer skelettet for evigt
V.
så lad mig dog hamre mit kranium mod dit
så hjernerne slynges
gennem øjen- mund- og næsehuler
masserne blandes
og knogler skal ikke længere skille os ad
as wings unfold from shell
to flee this room
and join the chant of dusk
through an open window
and later, at night
my love swoops down
like an overcast sky
towards me and my starving iris
of a thousand days and nights
in timelapse
a perpetual rythmic shadow sweep
of feathers and sun migrating
to slowly carve an image upon
the retina of the sky
and why should I not
this time or ever
you have no desire to show
nothing to bind me above
only words without touch
this animal does not believe you
and so we part at the coast
you stand weak and I dive for destruction
your grammar and statements to the wind
my hunger to the bottom of the sea
